Distance driver med kraftigt fade i Discrafts Seasonal Mega Glo 2026
Nuke er en af Discrafts populære distance drivere med bred rim og masser af fart. Den er lavet til de lange drives, hvor du vil have hver eneste meter med. I Seasonal Mega Glo 2026 lyser den i mørket, så du kan tage dine længste kast med på aftenrunden.
Med god armhastighed kan Nuke lægge sig en smule i turn i starten af flyvningen, før den slutter med et kraftigt og pålideligt fade. Det gør den god til lange baghåndskast på åbne huller, kraftige forhåndskast og drives i modvind. Den bredde rim kræver lidt fart for at komme til sin ret, så den passer bedst til spillere med lidt erfaring og god armhastighed.
Mega Glo er en af Discrafts stærkeste glow-plastikker og bliver nem at spotte, efter den har fået lys. Det gør det let at følge selv en lang drive helt ned og finde den igen i mørket. Samtidig har plastikken en solid følelse og godt greb, når du giver den fuld kraft.